Yvonne Xina – nu på eget domæne

Så er Yvonne Xina endelig her

Du kom måske lige tilfældigt forbi? Eller har jeg sendt dig afsted på det store internet for at finde mig? Måske er du nysgerrig? Måske savner du inspiration? Min ambition med dette fantastiske stykke website er, at du kan lære mere om mig, Yvonne Xina! Det er naturligvis suppleret med en masse links til sociale medier og til andre kloge mennesker.

Opdeling af Yvonne Xina-site

Jeg har lavet 3 Yvonne Xina-universer (Uddannelse, erhvervsmæssige mig & personlige mig) og en blog – om det der interesserer mig for tiden (og som jeg tror du vil have glæde af).

Jeg vil gerne arbejde med brandet ‘Yvonne Xina’ – for jeg ser mig selv som et brand. I den traditionelle (vi kunne også kalde det den visuelle branding) forstand er der et logo, en hjemmeside og et unikt navn (tak mor og far). Men der er også kernekompetencer, en mission og en vision, som alt sammen bygger på mine værdier.

Den tratitionelle marketingstankegang som bygger på Attention, Awareness, Attitude og Action, er præcis hvad jeg ønsker at opnå med Yvonne Xina. Du skal fanges som læser (Attention), så skal du blive opmærksom på mig – både min personlighed og min kunnen (Awareness), herefter skal du konstatere hvordan du vil forholde dig til mig (attitude) og så connecter vi – eller du søger videre ud på det store internet, uanset hvad træffer du en beslutning om mig (Action).